HP elservice 
Forside Afdelinger Info Download Kontakt Søg Besøg vores net-butik
 

Firmaets virke spænder vidt

Det startede i sin tid med opgaver for landbruget. Dette arbejdsområde er fortsat vigtigt, og det gælder både nybyggeri, automation og ventilation, men procentvis er det blevet en mindre del af virksomhedens omsætning.
Industri- og kontorbyggeri har sat sig på en stadig voksende del af omsætningen sammen med servicering af allerede bestående virksomheder. Oven i dette kommer traditionelt byggeri, byggeri for private, boligforeninger samt institutioner.
HP El-Service har et godt samarbejde med de kommunale myndigheder. Det gælder vedligeholdelse af bl.a. skoler og institutioner og kommunens rensningsanlæg.
- Kabelarbejde for Bjerringbro Elværk er ligeledes blevet et vigtigt område og installering af klimaanlæg har vi på det seneste haft rimelig succes med, fortæller installatør Finn Pedersen.
- Og så laver vi rigtigt meget edb-netværk.

Uden specialister går det ikke

- Ser man på, hvad vi laver - kan man faktisk godt kalde HP El-Service for en "blandet landhandel".
- I hvert fald siger vi aldrig nej til en opgave.
Spredt over så bredt spekter betyder det også, at der blandt medarbejderne findes en række specialister.
- Vores beskedenhed forbyder os nok at bruge ordet specialist, siger de to indehavere, men vi er nødt til at have folk med specialviden, ellers går det ikke.
- Det er kendetegnende for vores branche i dag, at folk skal være specialiserede.
Det betyder ikke, at der er opgaver vore folk ikke kan klare, men at der på hver eneste opgave skal være det, vi kalder en førerhund - en medarbejder med specialviden.
Oven i dette har HP El-Service døgnvagt. Det er lagt an på den måde, at 9 mand på skift tager vagt en uge ad gangen.
Til at bringe de mange medarbejdere rundt til mange arbejdspladser dag og nat, har firmaet 21 servicebiler.
Ved siden af dette har HP El-Service også en lille nicheforretning.
Firmaet har således liftudlejning både til håndværkere og til private. Liftene går fra 10 til 17 meter, og var de første, der rykkede ind i de nye bygninger i Vestergade.

Comfort                                              Vi er stærke i strøm                       HPbil
HP el-service A/S. Vestergade 97-99. 8850 Bjerringbro. CVR. Nr. 11760287 / CVR. P. Nr. 1000271178 / Giro Nr. 8389306