HP elservice 
Forside Afdelinger Info Download Kontakt Søg Besøg vores net-butik
 

PRESSEMEDDELELSE:

 Ny afdelingsleder i HP El-Service, Hammel

Elektriker Poul Jensen, 49 år er udnævnt til ny afdelingsleder hos HP El-Service i Hammel. Han skal sikre stabil drift og ny udvikling i firmaets Hammel-afdeling. Han går ind i sit nye job med de gode gamle dyder forrest: Konkurrencedygtige priser, høj faglig kvalitet og kundens behov i centrum

 

 

 HP El-Service med hovedkvarter i Bjerringbro og afdelinger i Langå, Ulstrup og Hammel, har forleden taget afsked med partner i firmaet gennem tre år, Flemming Aagaard. Det er sket i gensidig forståelse og efter fælles overenskomst, idet Flemming Aagaard har ønsket at få nye udfordringer i sit arbejdsliv.

 Dermed består ejerkredsen bag HP El-Service af disse tre personer:

Jørn Hansen, oprindelig stifter,

Ib Aarup og

Jan Katholm.

 Poul Jensen, der har været ansat i HP El-Service i 10 år, er samtidig udpeget til daglig leder af HP El-Service-afdelingen i Hammel.

 Han siger:

   »Jeg vil arbejde hårdt og målrettet for at indfri de forventninger, som mine ledelses-kolleger har til mig. Vi har en fin og velfungerende afdeling i Hammel, men poten-tialet er meget stort, så målsætningen for mig handler naturligvis om at få udvidet vores kundekreds. Det skal ske gennem konkurrencedygtige priser, løsninger baseret på høj faglig og teknisk kvalitet samt udstrakt personlig service«.

Ledelse og medarbejdere i HP El-Service har pr. 1. april fejret firmaets 25 års jubilæum. På disse år har det udviklet sig fra et lille lokalt forankret el-installations-firma til et højteknologisk regionalt servicefirma, der leverer totalløsninger inden for IT og kommunikation, lydanlæg, sikring, processtyring, køl og frys samt el-entre-priser og el-installationsarbejder hos virksomheder og private.     

Firmaet beskæftiger ca. 80 højt kvalificerede medarbejdere. Visionen for den frem-tidige udvikling hviler på to nøglebegreber: Godt håndværk og evnen til at være med helt fremme i den teknologiske udvikling.

 


Comfort                                              Vi er stærke i strøm                       HPbil
HP el-service A/S. Vestergade 97-99. 8850 Bjerringbro. CVR. Nr. 11760287 / CVR. P. Nr. 1000271178 / Giro Nr. 8389306